Lev dit liv

Lever du det liv du gerne vil? Springer du ud af sengen hver morgen frisk og spændt på hvad denne fantastiske nye dag må bringe, eller ligger du hele morgenen og kæmper med at komme op? Tænker du allerede på alt det, du skal nå, men slet ikke kan overkomme? Man lever kun en gang og derfor burde alle leve det liv de gerne vil. Få det bedste ud af deres muligheder og værdsætte, at de er til. Desværre er det langt fra alle, der lever deres liv fuldt ud, men det er faktisk ret let at få ændret. Ved at tænke anderledes og sætte sit liv i perspektiv er det ganske enkelt at få ændret sit liv.

mandag den 8. september 2008

Manifest

Her er mine fem regler for min blog:

Perspektiv: Jeg vil få folk til at se deres eget liv, i et lidt større perspektiv, end de måske er vant til. Jeg har valgt et øje som symbol, da man ikke skal lukke øjnene for de slemme ting og det man ikke har lyst til at vide. Derimod skal man åbne øjnene og se verden også de mindre behagelige ting.


Opmuntring: Jeg vil opmuntre folk til at leve deres liv. Tro på sig selv og satse på det de gerne vil. Vi lever kun en gang og bliver derfor nød til at være tilfredse med det liv vi har. Som symbol har jeg valgt en blomst der er ved at springe ud, da det er ens eget valg om man vælger at springe helt ud, udnytte alle sine muligheder og dermed blomstre. Eller om man står helt visen hjemme i stuen.


Metafor: Tingene er ikke altid som de ser ud. Der er et dybere lag og en dobbelt betydning. Fx er diamanter brugt som metafor for noget stærkt, uforgængeligt og gennemskueligt.




Ændring: Jeg vil tillade begivenhederne at ændre mig. Jeg har valgt et træ som symbol, da det nogle gange har grønne blade andre gange røde, men på trods af ændringerne vil det altid være det samme træ.




Dybde: Jeg vil gå i dybden og dermed opdage ting med større værdi. Som symbol har jeg valgt en der graver. Fremfor at skrabe lidt i overfladen vil jeg også grave.

Ingen kommentarer: